


Pinsa Romana er ikke en pizza.
Det er en romersk fladbrødsspecialitet, der bygger på gamle bagetraditioner og moderne melteknik. Dejen laves på en blanding af hvede-, ris- og sojamel, og den har en meget høj vandprocent, som giver en helt særlig struktur: sprød kant, luftig krumme og en blød midte, der næsten smelter.
Det er en dej, der hæver langsomt – ofte 24–72 timer – hvilket gør den let at fordøje og giver en dyb, ren smag. Pinsa er derfor perfekt til dig, der elsker kvalitet, håndværk og den italienske tilgang til smag: få ingredienser, høj kvalitet, stor oplevelse.
Hvor pizza kan være tung, er pinsa let, luftig og elegant. Den er skabt til gode råvarer – og især til ost. Parmesan, burrata, taleggio, pecorino og frisk mozzarella folder sig ud på en pinsa på en måde, der giver maksimal aroma og tekstur.
I osteshoppen er pinsa et oplagt match:
Den fremhæver ægtheden, håndværket og de italienske oste, du arbejder med. Den giver kunderne en ny måde at bruge parmesan og specialoste på – og den er nem at lave hjemme.
Historien om Pinsa Romana
Der findes brød, der bare mætter — og så findes der brød, der fortæller en historie.
Pinsa hører til den sidste kategori.
I det gamle Rom bagte bønderne et fladbrød af hvede, ris og sojamel. De kaldte det pinsere — “at presse eller strække” — fordi dejen blev formet med hænderne, aldrig med kagerulle. Det var et ydmygt brød, skabt af det man havde, men med en teknik der gav en let, luftig og sprød bund, som romerne elskede.
I dag er pinsa blevet genopdaget af romerske bagere, der har finpudset håndværket. De arbejder med lange hævetider, høj hydrering og en dej, der får lov til at udvikle smag og struktur i ro og mag. Resultatet er en bund, der er sprød i kanten, blød i midten og langt mere fordøjelig end en klassisk pizza.
Pinsaens ovale form er ikke tilfældig. Den fortæller, at brødet stadig formes i hånden. At det ikke er masseproduktion. At der er et menneske bag — en bagers hænder, en tradition, en historie.
For mig passer pinsa perfekt ind i universet af ost, smag og håndværk. Den er et stykke romersk kultur, der inviterer til gode råvarer: ricotta, citron, burrata, taleggio, grillede grøntsager, og selvfølgelig parmesan fra de producenter, jeg samarbejder med.
Pinsa er ikke bare et brød. Det er en måde at spise på. En måde at dele på. En måde at nyde på.
Fra Rom til dit bord — den ægte pinsaoplevelse.
Lars Luie - Italiensk ost
🧀 Toppingidéer med parmesan og dine oste
1. Pinsa Bianca med parmesan & citron
Let, aromatisk og perfekt som sommerret eller aperitivo.
2. Pinsa med taleggio, kartoffel & rosmarin
Den cremede taleggio og den salte parmesan giver en dyb, varm smag.
3. Pinsa med burrata, parmesan & tomat
Den klassiske crowd-pleaser – enkel og luksuriøs.
4. Pinsa med pesto, parmesan & grillede grøntsager
Opskrift: Klassisk Pinsa Romana-dej
Let, luftig, sprød – og perfekt til parmesan, burrata, taleggio og alt det gode.
Ingredienser (2 store pinsa)
Sådan gør du
Bland alle meltyper, gær og vand. Rør kun til det samler sig. Lad hvile 20 min (autolyse).
Fold dejen 3–4 gange, til den er glat og smidig. Den skal være meget våd – det er meningen.
Kom dejen i en olieret beholder.
Hæv 24–48 timer i køleskab. Jo længere tid, jo mere fordøjelig og luftig.
Vend dejen ud på et bord med lidt rismel.
Del i to.
Tryk den ud med fingrene til en oval, rustik form – aldrig rul den ud.
Bag ved 300–350°C (eller så varmt din ovn kan) i 3–4 min, til den er let gylden.
Kom fyld på og bag 3–5 min mere, til kanten er sprød og midten luftig. Hent opskriften som PDF
Disse bunde kan nu også fås i udmærket kvalitet i flere gode supermarkeder.